+45 4587 0500 info@perbruhn.dk

Familieretshuset – nyt skilsmissesystem

Den 1. april 2019 træder den nye lov vedrørende Familieretshuset i kraft, efter samtlige af Folketingets partier i marts 2018 indgik den længe ventede aftale om et nyt skilsmissesystem. Det nye skilsmissesystem har til formål bl.a. at samle forskellige instanser inden for ét familieretligt system og gøre området mere gennemskueligt, bl.a. qua indførelsen af Familieretshuset.

Mange skilsmissefamilier møder i dag flere forskellige myndigheder, når de skal finde løsninger på uenigheder om deres børn eller om selve skilsmissen. Myndigheder, der hver især træffer forskellige afgørelser, der kan virke forvirrende og være konfliktoptrappende i modsætning til hensigten.

Nedenfor kan du læse om bl.a. Familieretshuset, der erstatter den nuværende Statsforvaltningen, og om, hvad det kommer til at betyde for dig, der har børn, og som skal skilles – eller for dig, der har børn, men som er ugift og skal bryde op med din partner eller medforælder.

Familieretshuset - børnenes indgang til at få støtte

Nye begreber

  1. Familieretshuset – er en ny myndighed, som erstatter Statsforvaltningen og bliver indgangen til det familieretlige system.
  2. Familieretten – er en del af byretten, hvor en dommer træffer afgørelse i mere komplekse sager.
  3. Børneenheden – er en ny enhed, som er underlagt Familieretshuset, og som har fokus på barnets trivsel gennem hele forløbet.
  4. Reflektionsperiode – i forbindelse med afbrydelsen af ægteskabet indføres en reflektionsperiode på 3 måneder for ægtefæller med børn.
  5. Ligeværdigt forældreskab – enige forældre skal kunne aftale, at barnet får bopæl hos begge forældre.

Familieretshuset

Den ene del af det nye system er Familieretshuset. Den nye administrative myndighed erstatter Statsforvaltningen og bliver den samlede indgang til systemet. Det er her, alle sager bliver screenet, så det sikres, at den enkelte families behov mødes på den rigtige måde og på den baggrund visiteres til det mest rigtige sagsforløb. Screeningen vil ske automatisk i forbindelse med selve ansøgningen om skilsmisse, hvor forældrene skal besvare en række spørgsmål. Det er hensigten, at screeningen skal tydeliggøre, hvilke problemer og behov familien har.

Tre sagsbehandlingsspor

Afhængig af forældrenes konfliktniveau og for at sikre, at systemet tilpasser sig de enkelte familiers behov for en forskellig tilgang til og behandling af deres uenigheder, oprettes der tre sagsbehandlingsspor:

  • Grønt spor – De simple sager, hvor familien kun har begrænset behov for myndighedernes involvering.
  • Gult spor – De mindre simple sager med familier, som inden en eventuel afgørelse i Familieretten har behov for rådgivning til at dæmpe en spirende konflikt, som endnu ikke er helt fastlåst.
  • Rødt spor – De komplekse sager, hvor familier har behov for omfattende involvering af myndighederne for at sikre barnets trivsel, og hvor sagerne skal afgøres i Familieretten.

Eller med andre ord, er grøn de familier, der selv magter at fordele bopæl, penge og børn. Gul er dem, der er i fare for at lande i en skilsmissekonflikt, og rød er de familier, hvor far og mor er gået i fuldstændig hårdknude og er havnet i en højkonfliktskilsmisse.

Familierne med de mest konfliktunge sager, hvor kommunen også ofte er involveret, skal fremover mødes med en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Derfor er regeringens tanke at styrke samarbejdet med kommunen, bl.a. ved en tæt en tæt koordineret indsats myndighederne imellem og hurtig udveksling af oplysninger. Herudover åbnes der mulighed for, at kommunen i særlige tilfælde selv kan indlede en sag i Familieretshuset som et alternativ til mere indgribende afgørelser i det sociale system.

Familieretten – en del af byretten

Familieretten

Text to follow…