Skilsmisseadvokat
Per Bruhn Advokater tilbyder som skilsmisseadvokat juridisk rådgivning, når I beslutter jer for at afbryde jeres ægteskab.
Det ligger os på sinde at hjælpe jer godt igennem jeres skilsmisse, og vi forsøger altid med fokus på konfliktnedtrapning at tilgodese begge parter, når samlivet afbrydes. Vi garanterer en fair og ordentlig bodeling.
Læs mere nedenfor om, hvad vi tilbyder – eller kontakt advokat Gunnar Liberoth på tlf. 4587 0500.
Såfremt I har børn, henleder vi tillige opmærksomheden på afsnittet om Skilsmisserådgivning i ‘børnehøjde’™.
Pris for vores skilsmisserådgivning; klik på linket
Afhængig af jeres specifikke situation, tilbyder vi som skilsmisseadvokat assistance inden for følgende områder *:
- Vi foranlediger anmodning om separation eller skilsmisse hos Familieretshuset.
- Vi deltager som bisidder ved eventuel vilkårsforhandling i Familieretshuset.
- Vi udfærdiger bodelingsoverenskomster og eventuelle aftaler om ægtefællebidrag.
- Vi varetager korrespondancen med Familieretshuset, såfremt denne skal fastsætte ægtebidragets størrelse.
- Vi udfærdiger overdragelsesdokumenter i forbindelse med fast ejendom.
- Vi varetager korrespondance med banken, fx påtegning på ejerpantebreve, hvis den ene af jer skal frigøres herfor.
- Vi foranlediger digital tinglysning af skøde på fast ejendom.
- Vi varetager korrespondancen med skifteretten.
- Vi foranlediger anmodning om bobehandling i skifteretten, såfremt der opstår uenighed.
- Vi deltager som bisidder i skifteretten ved eventuelt bodelingsmøde.
- Vi varetager korrespondancen med en af skifteretten eventuelt henvist autoriseret bobehandler, såfremt forlig ikke kan indgås i skifteretten.
- Vi møder i Familieretten, såfremt sagen udvikler sig til en decideret retssag.
- Vi ansøger om fri proces på vegne af vores klient, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
* Såfremt I har børn, henleder vi tillige opmærksomheden på afsnittet om Skilsmisserådgivning i ‘børnehøjde’™.
Skilsmisserådgivning i praksis
Separation og skilsmisse indebærer, at der skal foretages en bodeling af det, der er formuefællesskab – hvilket er den mest udbredte formueordning for ægtefæller. Ved formuefællesskab har hver ægtefælle sin egen bodel, som består af de aktiver, man ejer, og den gæld, man har.
Hvis bodelen er positiv, skal der ske en deling, således at halvdelen af aktiverne overføres til ægtefællen. Der bør altid laves en skriftlig aftale om bodeling; en såkaldt bodelingsoverenskomst, hvori ægtefællerne kan indgå aftale om, hvem der skal beholde aktiver og passiver, og hvorvidt der skal betales fra den ene til den anden.
I bodelingsoverenskomsten tager vi som skilsmisseadvokat hensyn til, hvorvidt der fx er en virksomhed, der skal gøres op, og om der foreligger ægtepagt eller om visse af aktiverne er underlagt forskellige former for særeje, herunder skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje .
Derudover skal der tages højde for eventuel restskat og overskydende skat for det skatteår, skilsmissen foregår i. Der skal også vælges en ophørsdag, og hvis ikke der kan opnås enighed om den, er det udløbet af det døgn, hvor statsforvaltningen modtog anmodning om skilsmissen.
Der kan være meget at holde styr på i en situation, hvor følelserne kan sidde uden på tøjet; derfor er det en god ide at kontakte en skilsmisseadvokat med flair for fair bodeling.
Den dygtige skilsmisseadvokat tilgodeser begge parter
For at undgå eventuelle interessekonflikter kan vi som skilsmisseadvokat kun repræsentere den ene af jer ægtefæller, såfremt jeres bodeling ikke kan klares på mere mindelig vis og derfor ender i enten skifteretten eller i en efterfølgende retssag.
Ikke desto mindre er det vores klare holdning, at I begge vil få allermest ud af løsninger, hvor vi bidrager til at få jer bedst og hurtigst muligt igennem skilsmissen, hvilket vil skabe det bedste udgangspunkt for et godt samarbejde mellem jer fremover – selvom vi mere officielt udadtil kun repræsenterer den ene af jer.
Til dem, der ikke fik læst Politiken lørdag den 22. oktober 2017.
Skilsmisseadvokat: Sådan klarer du bedst økonomien efter skilsmissen
Folketinget forhandler i øjeblikket nye regler for skilsmisser. Flere har kaldt de økonomiske regler om offentlig støtte og bidrag for forældede. Men det kræver ekstremt gode samarbejdsevner for eksempel at have en fælles børnekonto, og derfor er der god grund til at have regler at falde tilbage på, mener skilsmisserådgiver.
Gunnar Liberoth er advokatfuldmægtig hos Per Bruhn & Partner Advokater. Han søsatte for 6 år siden konceptet Skilsmisserådgivning i ‘børnehøjde’, hvor grundprincippet er, at der altid skal tages udgangspunkt i barnets behov.
Hvad er de typiske økonomiske scenarier i forbindelse med økonomi og delebørn?
»Når samarbejdsviljen er til stede, er alting enkelt. Der findes bopælsforældre – som regel mødre – der giver helt afkald på børnebidrag og blot deles med faren om de større udgifter. Dette er også den mest gængse måde i ordninger, 7/7 eller 6/8, hvor der normalt ikke vil blive tilkendt børnebidrag, da begge forældre på papiret opretholder deres forsørgelsespligt.
Så er der forældrene, der har indgået aftale om at splitte børnenes bopæle op, så de derved kan udnytte skattefordelene ved krydsende børnebidrag, idet den betalende forælder får fradrag for betalingerne i sin årsindkomst. Det er her også muligt at betale kunstigt forhøjet bidrag.
De fleste af de forældre, der henvender sig til en advokat som os, er imidlertid i den situation, at de ikke umiddelbart tænker i økonomiske fordele ved samarbejde.
Selv om vi qua vores koncept om Skilsmisserådgivning i ‘børnehøjde’ hovedsageligt tiltrækker klienter, der – i hvert fald for den ene parts vedkommende – tænker i samarbejdstanker, er der jo en grund til, at de vælger at henvende sig til en advokat.
Det hører også til de økonomiske scenarier, at en del skilsmisseforældre spekulerer i det økonomiske – kun for egen vindings skyld.
Og hvor uhensigtsmæssigt det end kan være – set ud fra barnets perspektiv – findes der desværre rådgivere og advokater, som uden hensyn til, hvad der er bedst for barnet, anbefaler forældre at holde fast i bopælsretten for bl.a. derved at bibeholde muligheden for på et senere tidspunkt at søge om ændring af samvær og dermed genoplive børnebidragsbetalingen, der måske i første omgang var aftalt ikke at lade træde i kraft. Dette er desværre stærkt konfliktoptrappende«.
Hvilke overvejelser skal man gøre sig, hvis man ønsker at en fælles børnekonto i forbindelse med en deleordning, der hedder 7 dage hos hver forælder eller 6 hos den ene og 8 hos den anden?
»På en fælles konto kan sættes flere beløb ind. Efter de nuværende lovregler tilfalder børne- og unge-ydelsen fra det offentlige moren – eller bopælsforælderen – i tilfælde af skilsmisse.
Derudover er der børnebidraget, samt eventuelt børnetilskud til den enlige, ekstra børnetilskud til den enlige med flere børn og eventuelt særligt børnetilskud til den enlige på førtidspension.
Det vil kræve god koordinering fra forældrenes side at sørge for, at alle beløb overføres til den fælles konto, da det under de nuværende regler ikke vil ske automatisk fra Udbetaling Danmarks side.
I et nogenlunde velfungerende samarbejde efter en skilsmisse skal man også tænke på, at verden kan se helt anderledes ud nogle år efter, hvor der måske er kommet nye partnere ind i billedet. Dette kan også få indflydelse på mulig tildeling af børnetilskud som enlig.
En faldgrube er også, at forældrene skal være enige om, hvem der kan trække fra kontoen, og der skal opstilles ’spilleregler’ for, hvornår og til hvilke formål der må trækkes på kontoen.
Problemerne kan opstå, hvis f.eks. den ene forælder ikke er enig i, at der igen skal købes nye sko, ’investeres’ i nyt legetøj, eller måske om fødselsdagsgaver til barnet også skal trækkes fra kontoen –for ikke at nævne ferierejser m.m.
Sat på spidsen kan man sige, at en fælles konto vel sagtens fungerer bedst, hvor de skilte forældre lever et slags ægteskabslignende forhold – altså uden at dele adresse eller seng – hvor der er enighed om alle små detaljer, eller hvor der i hvert fald er enighed om, at den ene part står for hele den del«.
Hvad skal man være opmærksom på ved sådan en fælles konto?
»Det er vigtigt at være opmærksom på, i hvis navn kontoen står, fuldmagtsforhold og skatteforholdene. Således skal man være opmærksom på, at børnebidrag – generelt og ikke kun ved fælles konto – er en indtægt hos barnet og derfor har betydning for fradrag på barnets frikort.
Det er også vigtigt at tænke på, at kontoen ikke bør stå i den ene forældres navn, da kontoen i tilfælde af indgåelse af nyt ægteskab med ny partner ville være omfattet af formuefællesskab.
Skrækscenariet er, at kontoen står i en af forældrenes navne, hvorved den kan udsættes for kreditorforfølgning, så der i fogedretten kan gøres udlæg i indeståendet på kontoen. Dette er også et problem i tilfælde af personlig konkurs.
Det er vigtigt, at en eventuel kommende lovgivning, hvor fælles konto måtte indgå, ville skulle tage højde for den slags risikofaktorer ved at lade kontoen oprette i barnets navn. Dette ville dog indebære nytænkning i forhold til det faktum, at kun børnebidraget nu til dags officielt tilgår barnet, mens de andre ydelser tilgår bopælsforælderen«.
Hvornår anbefaler du, at man holder sig til de lovbestemte regler – altså at der ydes børnebidrag, og at bopælsforælderen får eventuelle tilskud fra det offentlige samt står for de fleste større udgifter?
»Det vil være anbefalelsesværdigt kun at anvende en fælles konto, hvis der er stor enighed om selv de mindste detaljer, og når man som forældre har et godt samarbejde, hvor begge engagerer sig i børnenes underhold/forsørgelse«.
Kan der være situationer, hvor en bopælsforælder helt undlader at søge børnebidrag – og hvorfor?
»Mange skilsmisseforældre ved godt, at hele børnebidragssystemet under de nuværende regler kan virke konfliktoptrappende og kan udstille den ene forælder som andenrangsforælder.
Når f.eks. velhavende forældre pålægges at betale børnebidrag forhøjet med 3-400 procent, kan det virke usandsynligt, at barnet reelt har behov for alle de penge, især hvis modtagerforælderen selv har en fornuftig økonomi.
Det kan derfor virke som en rød klud på bidragsbetaleren, når bopælsforælderen holder fast i kravet om de forhøjede bidrag.
Min erfaring er, at mange af vores klienter er opmærksomme på netop det forhold, at økonomien kan være konfliktoptrappende og derfor afstår fra at søge om børnebidrag«.
http://politiken.dk/…/Sådan-klarer-du-bedst-økonomien-efter…
Forbrug og liv 22. okt. 2017 kl. 10.35
Helene Navne
Journalist
Priser og proces for vores skilsmisserådgivning
Som skilsmisseadvokat er vores mål at yde professionel skilsmisserådgivning til priser, som de fleste ægtefæller har råd til.
Vores honorar fastsættes på basis af vores tidsforbrug ud fra en timesats på 2.750 kr. inkl. moms . Selvom ingen sager lader sig direkte sammenligne, vil vi altid altid efter første henvendelse forsøge at oplyse et skøn for vores forventede tidsforbrug for sagens gennemførelse.
Et indledende vejledningsmøde af omtrent en times varighed vil ligeledes blive beregnet ud fra en timesats på 2.750 kr. inkl. moms. På mødet vil du møde Gunnar Liberoth.
Da overdragelse af fast ejendom sker i forbindelse med skilsmisse, kan vi – såfremt der er tale om ophør af formuefællesskab – reducere tinglysningsafgiften til 1.850 kr., og vores honorar vil udgøre 2.750 kr. inkl. moms for at tinglyse skøde.
Afhængigt af omfanget af det dermed forbundne arbejde, vil prisen for en bodelingsoverenskomst ligge fra 4.500 kr. inkl. moms.
Fri proces og retshjælpsforsikring
Afhængig af ansøgerens bruttoindkomst kan der være mulighed for at søge fri proces til en sag, der skal behandles af ekstern bobehandler i skifteretten.
For at opnå fri proces må den årlige indtægt før skat (på årsopgørelsen for 2022) ikke overstige 371.000 kr. Ved beregningen af indkomstgrundlaget anvendes den skattemæssige årsopgørelse for det forrige kalenderår. Ved ansøgninger i 2024 anvendes således årsopgørelsen for 2022. Til den anførte beløbsgrænse skal lægges et børnetillæg på 64.000 kr. i 2024 for hvert barn, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne.
Du kan læse mere om de økonomiske betingelser for fri proces her.
Fri proces til et ægtefælleskifte (bodeling) fritager for sikkerhedsstillelse, men ikke for betaling af retsafgift og skifteafgift, ligesom den fri proces ikke dækker eventuelle udgifter til vurdering. Derimod fritager fri proces for betaling af en parts andel af bobehandlerens salær, medmindre skifteretten i medfør af retsplejelovens § 332, stk. 2, pålægger parten at erstatte statskassen udgifterne hertil. Det hører til undtagelserne, at en fri proces i skiftesager medfører fritagelse for at betale bobehandlers salær, når skifteretten kan konstatere, at der er midler i form af positive bodele i boet.
