Fremtidsfuldmagt

Fremtidsfuldmagt 

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, der kan sættes i kraft, hvis fuldmagtsgiveren ikke længere kan varetage sine personlige og/eller økonomiske forhold som følge af sygdom e.l. Du kan selv udpege en person til engang i fremtiden at tage over, hvis du på et tidspunkt mister evnen til selv at tage dig af dine personlige og økonomiske forhold.

Det er muligt at udpege en eller flere fremtidige fuldmagtshavere. På baggrund af fuldmagten får fuldmagtshaver mulighed for at træffe beslutninger om for eksempel bankforretninger eller personlige beslutninger vedrørende pleje og omsorg. Det kan f.eks. blive relevant ved sygdom, svækket mental funktion e.l., hvor du ikke længere selv er i stand til at varetage disse forhold.

Fordele ved en fremtidsfuldmagt fremfor værgemål

En fremtidsfuldmagt er tænkt som et alternativ til værgemål. Værgemål er omfattet af værgemålsloven og iværksættes først efter, at man har mistet evnen til at handle fornuftsmæssigt. Det betyder, at man ikke får indflydelse på, hvem der skal være værge eller værgemålets omfang, fx om værgen må give større økonomiske gaver til børn hvert år eller størrelsen af evt. vederlag til værgen.

Med loven, der giver større aftalefrihed, er retten til selvbestemmelse styrket, og det gør det muligt under betryggende former at påvirke ens eget liv og fremtidige forhold på trods af sygdom eller tab af mental kapacitet. Nu kan man bestemme, at ens fremtidsfuldmægtig er en person, man særligt stoler på, ligesom man kan bestemme fuldmagtens konkrete indhold og omfang.

Fordelen er også, at man kan udpege en eller flere (subsidiære) fremtidsfuldmægtige, ligesom man kan begrænse fuldmagten til at angå et eller flere bestemte forhold, således at man udnytter de fuldmægtiges særlige kompetencer.

Grundlæggende kan siges, at formålet er at undgå at havne i en situation, hvor værgemål er nødvendigt, idet denne proces er væsentligt mere omfattende sammenlignet med iværksættelse af en fremtidsfuldmagt.

Værgemålsprocessen begynder først, når der er brug for det, hvorimod arbejdet med en fremtidsfuldmagt laves på forhånd. Processen er mere smidig, mindre bureaukratisk, og vigtigst af alt, så afspejler en fremtidsfuldmagt fuldmagtsgivers egne ønsker lang tid forinden = selvbestemmelse.

Derudover tager fuldmagtsgiver med sin selvbestemmelse hensyn til de pårørende og fratager dem bekymringer/arbejde.

Et værgemål må ikke omfatte mere end højst nødvendigt. Hvis der efterfølgende sker noget, så der ikke længere er behov for, at værgemålet omfatter helt så meget, eller at der bliver behov for, at værgemålet omfatter endnu mere, skal værgemålet ændres.

Fremtidsfuldmagt – sådan foregår processen

En fremtidsfuldmagt skal oprettes og underskrives digitalt på www.tinglysning.dk. Herefter skal den vedstås for en notar i skifteretten, således at retten kan se, at udfærdigelsen af fremtidsfuldmagten er udtryk for fuldmagtsgivers egen vilje, og at denne ikke er blevet overtalt/presset til at lade den udfærdige.

Familieretshuset sætter en fremtidsfuldmagt i kraft, når betingelserne herfor er opfyldt. Hvis du, som fuldmagtsgiver, selv er i stand til det, kan du selv bede Familieretshuset sætte fuldmagten i kraft. Fuldmagtshaver (den der har fået fuldmagt) kan også bede om, at fuldmagten skal sættes i kraft. I den situation skal der fremlægges en lægeerklæring eller på anden måde dokumenteres, at du som fuldmagtsgiver befinder dig i en tilstand, hvor du ikke selv kan varetage dine personlige og/eller økonomiske forhold. Familieretshuset foretager altså en vurdering af, om du befinder dig i en sådan tilstand og sætter kun fuldmagten i kraft, hvis det er tilfældet.

Når fuldmagten er sat i kraft, kan den benyttes af fuldmagtshaver.

Muligt indhold i en fremtidsfuldmagt

For så vidt angår økonomiske forhold, skal det overvejes, hvorvidt fuldmagtshaver skal kunne:

• gennemføre bankforretning af enhver art på fuldmagtsgivers vegne, herunder foretage hævninger og disponere over bankkonti ved betalingskort, hævekort,
• indgå og anvende aftaler vedrørende netbankadgang, telefonservice og lignende vedrørende bankkonti,
• disponere over bankboks, købe og sælge værdipapirer, oprette/ophæve konti og depoter,
• underskrive kontofuldmagt eller anden af bankens fuldmagtsstandarder,
• indgå retshandler og kontrakter af enhver art,
• købe, pantsætte og sælge fast ejendom eller andelsbolig,
• indgå aftale om leje af bolig eller opsigelse af en lejebolig,
• kvittere for enhver betaling eller anden indtægt, der måtte tilkomme fuldmagtsgiver,
• forpligte fuldmagtsgiver ved optagelse af lån, inddrive udestående fordringer, anlægge retssager og indgå forlig,
• repræsentere fuldmagtsgiver i døds-, konkurs- og andre boer.

For så vidt angår sundhedsmæssige forhold, skal det overvejes, hvorvidt fuldmagtshaver skal kunne:

• ansøge om offentlige hjælpeforanstaltninger og offentlige ydelser,
• klage/anke eller indbringe enhver afgørelse vedrørende fuldmagtsgivers personlige forhold, herunder udøve partsbeføjelser,
• fremkomme med tilkendegivelser med hensyn til pleje af og omsorg,
• begære aktindsigt i alle oplysninger vedrørende fuldmagtsgivers person, herunder helbredsoplysninger,
• give samtykke til at behandle personoplysninger om fuldmagtsgiver, jf. databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen,
• modsætte sig anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi, jf. servicelovens § 136 e, stk. 2,
• tiltræde optagelse i et bestemt botilbud, jf. servicelovens § 136 f, stk. 1,
• give informeret samtykke til behandling, jf. sundhedslovens § 18, stk. 1,
• samtykke til anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer, jf. sundhedslovens § 27 d,
• samtykke til transplantation, jf. sundhedslovens § 52

Nyttige links

Lov om fremtidsfuldmagter

Serviceloven

Sundhedsloven

Værgemålsloven