Grundlæggende særejeformer; fuldstændigt særeje

Fuldstændigt særeje

I henhold til ægtefælleloven § 12 kan der aftales fuldstændigt særeje. Der vil herefter såvel være særejeretsvirkninger ved separation/skilsmisse, som ved en eller begge ægtefællers død.

Ligesom ved en ægtepagt om skilsmissesæreje kan der aftales fuldstændigt særeje for kun den ene ægtefælle, mens den anden ægtefælle kan have en hvilken som helst anden formuetype.

Fuldstændigt særeje kan ligeledes specificeres til kun at angå bestemte aktiver, såkaldt genstandssæreje. Derudover er det muligt at aftale erhvervelsessæreje, hvor en del af en ægtefælles formue er særeje, afhængigt af hvordan eller hvornår ægtefællen har erhvervet den pågældende formue. Det er fx muligt at aftale, at alt hvad ægtefællerne ejede ved ægteskabets indgåelse, skal være særeje, eller man kan aftale, at alt, hvad der erhverves ved arv og gave, skal være særeje, herunder at arv fra en bestemt arvelader skal være særeje, mens anden arv er delingsformue.

Retsvirkningerne ved fuldstændigt særeje er, at fuldstændigt særeje er delefritaget ved separation/skilsmisse, og ved en ægtefælles død er formuen stadig særeje.

Den efterlevende ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo med førstafdødes fuldstændige særeje.

Fuldstændigt særeje kan være en hensigtsmæssig løsning fx i forbindelse med generationsskifter, idet den anden ægtefælle afskriver sig retten til boslod ved ægtefællens død.

Læs mere om Skilsmissesæreje

Læs mere om Kombinationssæreje

Retur til siden Ægtepagt

Ny ægtefællelov

Den 1. januar 2018 trådte en ny lov i kraft om ægtefællers økonomiske forhold; ægtefælleloven.

Formålet med den nye lov er at samle og tilpasse de tidligere regler om ægtefællers økonomiske forhold, således at reglerne på området er mere tidssvarende. Herudover var det fra lovgivers side et ønske at tydeliggøre reglerne på området, hvorfor terminologien også er ændret.

Nogle af de væsentligste ændringer, som man skal være opmærksom på, er:

Delingsformue

Begrebet ”fælleseje” forsvinder, da ordet har været misvisende, idet et aktiv ikke nødvendigvis er ejet i fællesskab, men derimod skal deles ved ægteskabets ophør, altså ved separation, skilsmisse eller død. Således er begrebet ”delingsformue” i stedet indført. Dermed er det tydeliggjort, at ægtefællernes formue skal deles lige ved ægteskabets ophør, medmindre andet er aftalt i en ægtepagt. Ægtefællerne kan under ægteskabet nemlig fortsat råde over egen formue, og de hæfter ligeledes for egen gæld. Den nye lov ændrer ikke ved dette, da det altid har været sådan.

Gaver

Tidligere var det nødvendigt med ægtepagt ved gaver mellem ægtefæller. Dette er ikke længere påkrævet. I stedet er konkursloven blevet modificeret, så det bliver vanskeligere at benytte sig af den såkaldte ’konefinte’, hvor en skyldner forsøger at bringe sin formue i ly for sine kreditorer.

Offentlighed

Hidtil har det været muligt at tilgå ægtepagter via www.tinglysning.dk. Ægtepagter vil fremover ikke længere være offentligt tilgængelige.

Nye særejeformer

Med ægtefælleloven er det blevet muligt at aftale nye særejeformer. Nu bliver det fx muligt at aftale sumsæreje eller sumdeling, således at et bestemt beløb af formuen skal være særeje, eller et bestemt beløb af formuen skal være delingsformue. Herudover bliver det muligt at aftale, at gæld skal være særeje, således at en gæld i forbindelse med en skilsmisse ikke skal fradrages i delingsformuen.  Derudover er det blevet muligt at aftale såkaldt erhvervelsessæreje, hvor en del af en ægtefælles formue er særeje, afhængigt af hvordan eller hvornår ægtefællen har erhvervet den pågældende formue. Det er fx muligt at aftale, at alt hvad ægtefællerne ejede ved ægteskabets indgåelse, skal være særeje, eller man kan aftale, at alt, hvad der erhverves ved arv og gave, skal være særeje, herunder at arv fra en bestemt arvelader skal være særeje, mens anden arv er delingsformue.

Retur til siden Ægtepagt

Priser og proces for ægtepagter

Afholdelse af møde med rådgivning om ægtepagt: 2.750 kr. inkl. moms
Udarbejdelse af enkel ægtepagt samt afholdelse af møde: 4.000 kr. inkl. moms*

* Med ‘enkel’ menes uden komplicerede forhold, herunder mange forskellige særejeformer, skattemæssige forhold m.v.

En ægtepagt skal tinglyses i personbogen for at være gyldig. Vores faste pris på udarbejdelse af ægtepagt er inklusiv tinglysning af ægtepagten i personbogen. Dog skal der udover vores pris betales tinglysningsafgift på 1.850 kr. Du kan læse mere om afgifter hos Tinglysningsretten.

Testamente

Udover at en ægtepagt typisk ændrer formuefordelingen mellem ægtefællerne, kan arveretlige betragtninger også indgå som motiv til udarbejdelse af ægtepagt. Et samtidig med ægtepagten oprettet testamente kan således supplere det, som man har ønsket med ægtepagten.

Læs mere under testamente.