Grundlæggende særejeformer; kombinationssæreje

Kombinationssæreje

En aftale om særeje kan træffes alene med henblik på en af ægtefællernes død og kaldes kombinationssæreje.

Kombinationssæreje er således en kombination af skilsmissesæreje samt fuldstændigt særeje for en af ægtefællerne. Dette kan enten være for førstafdøde ægtefælle eller for længstlevende ægtefælle.

Risikoen for fælden beskrevet ovenfor, hvor den “forkerte” ægtefælle dør først, og hvor den formuende ægtefælle kommer til at afgive en del af sin formue, kan således undgås ved kombinationssæreje.

I praksis er det mest almindelige, at der aftales skilsmissesæreje, men med fuldstændigt særeje for den længstlevende, uanset hvilken af ægtefællerne der lever længst. På den måde gøres den efterlevende ægtefælles formue til dennes særeje, og fællesboet kommer til at bestå af førstafdøde ægtefælles bodel.

Ved kombinationssæreje med skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje for den længstlevende, uanset hvem af parterne det bliver, opnås, at særejet er delefritaget ved separation og skilsmisse, idet førstafdødes formue ved dennes død bliver delingsformue, mens længstlevende udtager sit særeje, som er fastholdt som fuldstændigt særeje.

Længstlevende kan sidde i uskiftet bo med førstafdødes bodel, der jo ved død er blevet formuedeling.

Kombinationssæreje i form af skilsmissesæreje, der skal være fuldstændigt særeje, kan opdeles i otte forskellige typer (kilde: ’Familieretten’ af Linda Nielsen, 2017):

Type 1: for hustruen, hvis hustruen dør først

Type 2: for manden, hvis manden dør først

Type 3: for hustruen, hvis manden dør først

Type 4: for manden, hvis hustruen dør først

Type 5: for førstafdøde, idet længstlevendes formue omfattes af formuedeling (principielt type 1 + 2)

Type 6: for længstlevende, idet førstafdødes formue omfattes af formuedeling (principielt type 3 + 4)

Type 7: for begge ved hustruens død (principielt type 1 + 4)

Type 8: for begge ved mandens død (principielt type 2 + 3)

Mens type 1-4 er grundformer, der kun gælder for den ene ægtefælles formueordning, er type 5-8 kombinerede typer, der gælder for begge ægtefællers formue.

Tredjemandsbestemt særeje, fx fastsat i et testamente, kan kun være type 1-4.

Type 1, 2 og 5 er arvingsbegunstigende, hvorimod type 3, 4 og 5 er ægtefællebegunstigende, og type 7 og 8 er begge dele.

Type 6 anvendes ofte i ægteskaber med særbørn, hvor det som regel er ægtefællernes ønske at sikre længstlevende mest muligt.

Type 3 og 4 anvendes med fordel, hvis ægtefællerne ønsker at dirigere mest muligt af formuen videre til fællesbørn på bekostning af særbørn.

Læs mere om Skilsmissesæreje

Læs mere om Fuldstændigt særeje

Retur til siden Ægtepagt

Ny ægtefællelov

Den 1. januar 2018 trådte en ny lov i kraft om ægtefællers økonomiske forhold; ægtefælleloven.

Formålet med den nye lov er at samle og tilpasse de tidligere regler om ægtefællers økonomiske forhold, således at reglerne på området er mere tidssvarende. Herudover var det fra lovgivers side et ønske at tydeliggøre reglerne på området, hvorfor terminologien også er ændret.

Nogle af de væsentligste ændringer, som man skal være opmærksom på, er:

Delingsformue

Begrebet ”fælleseje” forsvinder, da ordet har været misvisende, idet et aktiv ikke nødvendigvis er ejet i fællesskab, men derimod skal deles ved ægteskabets ophør, altså ved separation, skilsmisse eller død. Således er begrebet ”delingsformue” i stedet indført. Dermed er det tydeliggjort, at ægtefællernes formue skal deles lige ved ægteskabets ophør, medmindre andet er aftalt i en ægtepagt. Ægtefællerne kan under ægteskabet nemlig fortsat råde over egen formue, og de hæfter ligeledes for egen gæld. Den nye lov ændrer ikke ved dette, da det altid har været sådan.

Gaver

Tidligere var det nødvendigt med ægtepagt ved gaver mellem ægtefæller. Dette er ikke længere påkrævet. I stedet er konkursloven blevet modificeret, så det bliver vanskeligere at benytte sig af den såkaldte ’konefinte’, hvor en skyldner forsøger at bringe sin formue i ly for sine kreditorer.

Offentlighed

Hidtil har det været muligt at tilgå ægtepagter via www.tinglysning.dk. Ægtepagter vil fremover ikke længere være offentligt tilgængelige.

Nye særejeformer

Med ægtefælleloven er det blevet muligt at aftale nye særejeformer. Nu bliver det fx muligt at aftale sumsæreje eller sumdeling, således at et bestemt beløb af formuen skal være særeje, eller et bestemt beløb af formuen skal være delingsformue. Herudover bliver det muligt at aftale, at gæld skal være særeje, således at en gæld i forbindelse med en skilsmisse ikke skal fradrages i delingsformuen.  Derudover er det blevet muligt at aftale såkaldt erhvervelsessæreje, hvor en del af en ægtefælles formue er særeje, afhængigt af hvordan eller hvornår ægtefællen har erhvervet den pågældende formue. Det er fx muligt at aftale, at alt hvad ægtefællerne ejede ved ægteskabets indgåelse, skal være særeje, eller man kan aftale, at alt, hvad der erhverves ved arv og gave, skal være særeje, herunder at arv fra en bestemt arvelader skal være særeje, mens anden arv er delingsformue.

Retur til siden Ægtepagt

Priser og proces for ægtepagter

Afholdelse af møde med rådgivning om ægtepagt: 2.750 kr. inkl. moms
Udarbejdelse af enkel ægtepagt samt afholdelse af møde: 4.000 kr. inkl. moms*

* Med ‘enkel’ menes uden komplicerede forhold, herunder mange forskellige særejeformer, skattemæssige forhold m.v.

En ægtepagt skal tinglyses i personbogen for at være gyldig. Vores faste pris på udarbejdelse af ægtepagt er inklusiv tinglysning af ægtepagten i personbogen. Dog skal der udover vores pris betales tinglysningsafgift på 1.850 kr. Du kan læse mere om afgifter hos Tinglysningsretten.

Testamente

Udover at en ægtepagt typisk ændrer formuefordelingen mellem ægtefællerne, kan arveretlige betragtninger også indgå som motiv til udarbejdelse af ægtepagt. Et samtidig med ægtepagten oprettet testamente kan således supplere det, som man har ønsket med ægtepagten.

Læs mere under testamente.