Advokater burde ikke tillades i skilsmissesager
07. marts 2019 – Portræt i Karnovs K-News;
Skrevet af Ulla Oppermann Blankholm
”Med fare for at skyde mig selv i foden, så mener jeg slet ikke, at advokater burde tillades i skilsmissesager”
”Med fare for at skyde mig selv i foden, så mener jeg slet ikke, at advokater burde tillades i skilsmissesager. Nærmest pr. definition opstår der en konfliktoptrapning, så snart en advokat bliver involveret i en skilsmissesag,” lyder det fra 51-årige Gunnar Liberoth, der i en sen alder har valgt at uddanne sig til advokat og forventer at få sin advokatbestalling til sommer.
Han ved, at han ikke burde sige det, lige som med andre af hans betragtninger, men han kan ikke lade være med at lade ærligheden flyde fra sin mavefornemmelse. Der er kalkuleret med konsekvenserne – og én ting ligger helt fast:
”Jeg kommer ikke til at gå på kompromis med de værdier, jeg står for,” siger han og tilføjer, at han anbefaler klienter at finde en anden advokat, hvis han kan mærke, at deres indstilling strider imod disse værdier.
Gunnar Liberoth er ikke drevet af profit, og han vil aldrig lade timerne rulle i en skilsmissesag, fordi det efter hans mening kun bringer konflikten endnu mere i hårdknude. Han opererer efter eget udsagn med nogle af de laveste timepriser i branchen, fordi han mener, at alle bør have råd til en ordentlig skilsmisseadvokat – for børnenes skyld.
Børnene er de vigtigste
For det er børnene, det handler om. Det kan godt være, at det er mor eller far, der træder ind ad døren som klient med en skilsmissesag hos Per Bruhn Advokater i Lyngby, hvor han arbejder, men det er børnene, der har første prioritet for Gunnar Liberoth. Af samme grund søsatte han for omtrent seks år siden konceptet Skilsmisserådgivning i ‘børnehøjde’™, der altid tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet.
”Jeg gør det måske lidt utraditionelt. Ifølge de advokatetiske regler skal en advokat varetage klientens interesser og ingen andres. Enkelte advokater anvender ufine tricks såsom at råde sin klient til for eksempel at bibeholde folkeregisteradressen længst muligt i den fælles bolig selv efter et salg, så det bliver lettere for denne part efterfølgende at få tillagt bopælsretten over børnene. Det ses også, at advokater anbefaler deres klient at flytte væk med barnet og kun udlevere det til medforælderen mod samtidig indgåelse af midlertidigt samvær, som senere, når sagen er trukket i langdrag, vil blive dømt til permanent samvær. Det er noget, jeg bliver nødt til at informere om, fordi det er i klientens interesse at vide, men det er aldrig noget, jeg vil anbefale at gøre – tværtimod,” siger Gunnar Liberoth og tilføjer, at han heller ikke ønsker at være den type advokat, der opfordrer sin klient til at presse så hårdt på som muligt for at komme bedst muligt – økonomisk – ud af en skilsmisse.
“Enkelte advokater anvender ufine tricks såsom at råde sin klient til for eksempel at bibeholde folkeregisteradressen længst muligt i den fælles bolig selv efter et salg, så det bliver lettere for denne part efterfølgende at få tillagt bopælsretten over børnene”
”Bodelingen kan have afgørende indflydelse på, hvordan forældrene kommer til at arbejde sammen efter skilsmissen. Hvis mor for eksempel føler sig snydt for 150.000 kroner ved en bodeling, så kan det være svært at arbejde godt sammen med far om børnene. Derfor gælder det i mine øjne om at have flair for fair bodeling, og når man direkte anbefaler sin klient at sluge kameler, kan man ikke altid leve op til de advokatetiske regler i den direkte betydning om at varetage sin klients økonomiske interesser bedst muligt, men jeg orienterer altid om, hvilke muligheder, der er,” lyder det fra Gunnar Liberoth.
Han mener, at han på den lange bane netop varetager klientens interesse bedst muligt ved at arbejde på den måde, fordi det giver den bedste grobund for et kommende samarbejde mellem det skilte par til glæde for dem og deres børn.
I de mindre konfliktfyldte skilsmisser udarbejder han altid en særdeles grundig forældrekontrakt mellem faderen og moderen, så de i detaljer har stående sort på hvidt, hvordan tingene skal foregå – og det er helt ned til, at der eksempelvis kan oprettes en fælles bankkonto, som skal være øremærket tøj til børnene osv. Det gør det ifølge Gunnar Liberoth meget nemmere fremadrettet, fordi forældrene altid vil have forældrekontrakten at falde tilbage på, hvis der skulle opstå uenigheder undervejs. Han råder desuden altid forældrene til at deltage i et såkaldt KIFF-kursus – Kursus I Fælles Forældreansvar – hos Center for Familierådgivning for at lære at samarbejde om børnene.
Gunnar Liberoth tvivler på, at der findes lykkelige skilsmisser i den virkelige verden, men han arbejder ud fra filosofien om, at forældrene skal motiveres og opfordres til at samarbejde ud fra devisen om ”korrekt kollegaskab.” På en arbejdsplads vælger man heller ikke sine kollegaer, men hvad enten man holder af sin kollega eller ej, så arbejder man ifølge Gunnar Liberoth mod det samme mål. Det samme gør skilsmisseforældre.
Ringer altid modpartens advokat op
Når han får en sag, starter han altid med at ringe til modpartens advokat for at stikke en finger i jorden og se, om sagen ikke kan løses bedst muligt, så det mindst muligt går ud over børnene. Han er aldrig selv blevet ringet tilsvarende op, og han kan tit se ud af de forudgående dokumenter, at det nok også er en dødssejler med de krav, som modpartens advokat rejser.
”Selv om det i mine ører klinger hult, når advokater i skilsmissesager omtaler hinanden som kollegaer, fordi de reelt set ofte snarere opfatter sig som konkurrenter, vil jeg alligevel gerne se, om vi ikke kan prøve at tale samme sprog. Den indgangsvinkel er vigtig,” fortæller Gunnar Liberoth, der for 13 år siden blev kontaktet skriftligt af sin samlevers advokat, da de var ved at gå fra hinanden med to fælles børn og en bodeling i vente.
“Selv om det i mine ører klinger hult, når advokater i skilsmissesager omtaler hinanden som kollegaer, fordi de reelt set ofte snarere opfatter sig som konkurrenter, vil jeg alligevel gerne se, om vi ikke kan prøve at tale samme sprog”
”Efter at have læst advokatens brev, tænkte jeg: Det her kan helt sikkert gøres bedre,” siger Gunnar Liberoth og sender en venlig tanke til den daværende advokat, der lagde kimen til hans interesse for skilsmisseret med fokus på børnene i midten af forældrenes konflikt.
Gunnar Liberoth har en uddannelse i økonomi og har i en lang årrække arbejdet med internationalt salg. Finanskrisen i 2008 gjorde, at han blev ansat og opsagt i forskellige kombinationer i det samme firma tre gange frem til 2011, og til sidst skulle der derfor ske noget helt andet. Det blev hos Per Bruhn Advokater, hvor han startede med fogedsager og udenlandske sager, fordi han taler fransk, tysk og engelsk. Samtidig sendte han en ansøgning til Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.
”Det er efter min mening meget lettere at studere i en høj alder, for du har så meget større ballast, når du er oppe i årene. For mig har det været et spørgsmål om detaljeret at uddybe en almenviden, jeg egentlig havde i forvejen, og som man ikke i samme grad har som ung,” siger Gunnar Liberoth, der mener, at han har været privilegeret at kunne studere samtidig med, at han har arbejdet fuld tid hos Per Bruhn Advokater.
Det at søge viden, være nysgerrig og løbende uddanne sig falder ham naturligt. Han overvejer allerede nu at videreuddanne sig til mediatoradvokat for at kunne få mulighed for at assistere begge parter i en skilsmissesag.
Når Gunnar Liberoth til sommer bliver færdig som advokat, betyder det blandt andet, at han ikke længere skal have rettens tilladelse til selv at måtte procedere i fri proces-sager, hvilket han imidlertid hidtil har fået hver gang. Han vil gerne blive ved med at føre fri proces-sager, da han ønsker at gøre op med mange advokaters opfattelse af, at det kun er B-advokater, der vil føre disse mindre lukrative sager.
Håber indstillingen til skilsmissesager kan ændres
Den bratte opsplitning mellem en far og en mor vakte som nævnt Gunnar Liberoths interesse, da han selv oplevede et brud, og den har også fulgt ham uden for studie- og arbejdstid. Han har været involveret i oprettelsen af skilsmissegrupper for børn på folkeskolerne i Hørsholm Kommune, hvor han bor, og passionen for netop det område bliver ved med at brænde i ham:
”Jeg kan ikke redde hele verden, men jeg kan forsøge at gøre det bedre for børn i skilsmissesager. Derfor er det også vigtigt for mig rent arbejdsmæssigt at gå forrest med en anden tilgang til skilsmissesager – jeg får jo kun en brøkdel af landets skilsmissesager, men jeg håber, at min indstilling kan inspirere andre.”
Det bedste råd, Gunnar Liberoth har til forældre i en skilsmissesituation, og som han også har set fungere på egen krop, er, at forældrene – uden at spille skuespil – skal give børnene indtryk af, at de har styr på situationen.
”Hvis børnene får den følelse, så går de ikke rundt med en masse bekymringer, og det er det vigtigste for, hvordan børn kommer godt igennem en skilsmisse. De børn, der bliver hårdest ramt, er dem, der skal bekymre sig om, hvordan de skal navigere rundt i fars og mors konflikt,” siger Gunnar Liberoth og tilføjer, at den største succesfaktor for det er, hvis børnene en dag kommer og siger: Hvor er det irriterende, at du og mor er så enige.
Hvis man kan komme dertil, så er man nået rigtig langt, lyder det fra Gunnar Liberoth.
Til dem, der ikke fik læst Politiken lørdag den 22. oktober 2017.
Skilsmisseadvokat: Sådan klarer du bedst økonomien efter skilsmissen
Folketinget forhandler i øjeblikket nye regler for skilsmisser. Flere har kaldt de økonomiske regler om offentlig støtte og bidrag for forældede. Men det kræver ekstremt gode samarbejdsevner for eksempel at have en fælles børnekonto, og derfor er der god grund til at have regler at falde tilbage på, mener skilsmisserådgiver.
Gunnar Liberoth er advokatfuldmægtig hos Per Bruhn & Partner Advokater. Han søsatte for 6 år siden konceptet Skilsmisserådgivning i ‘børnehøjde’, hvor grundprincippet er, at der altid skal tages udgangspunkt i barnets behov.
Hvad er de typiske økonomiske scenarier i forbindelse med økonomi og delebørn?
»Når samarbejdsviljen er til stede, er alting enkelt. Der findes bopælsforældre – som regel mødre – der giver helt afkald på børnebidrag og blot deles med faren om de større udgifter. Dette er også den mest gængse måde i ordninger, 7/7 eller 6/8, hvor der normalt ikke vil blive tilkendt børnebidrag, da begge forældre på papiret opretholder deres forsørgelsespligt.
Så er der forældrene, der har indgået aftale om at splitte børnenes bopæle op, så de derved kan udnytte skattefordelene ved krydsende børnebidrag, idet den betalende forælder får fradrag for betalingerne i sin årsindkomst. Det er her også muligt at betale kunstigt forhøjet bidrag.
De fleste af de forældre, der henvender sig til en advokat som os, er imidlertid i den situation, at de ikke umiddelbart tænker i økonomiske fordele ved samarbejde.
Selv om vi qua vores koncept om Skilsmisserådgivning i ‘børnehøjde’ hovedsageligt tiltrækker klienter, der – i hvert fald for den ene parts vedkommende – tænker i samarbejdstanker, er der jo en grund til, at de vælger at henvende sig til en advokat.
Det hører også til de økonomiske scenarier, at en del skilsmisseforældre spekulerer i det økonomiske – kun for egen vindings skyld.
Og hvor uhensigtsmæssigt det end kan være – set ud fra barnets perspektiv – findes der desværre rådgivere og advokater, som uden hensyn til, hvad der er bedst for barnet, anbefaler forældre at holde fast i bopælsretten for bl.a. derved at bibeholde muligheden for på et senere tidspunkt at søge om ændring af samvær og dermed genoplive børnebidragsbetalingen, der måske i første omgang var aftalt ikke at lade træde i kraft. Dette er desværre stærkt konfliktoptrappende«.
Hvilke overvejelser skal man gøre sig, hvis man ønsker at en fælles børnekonto i forbindelse med en deleordning, der hedder 7 dage hos hver forælder eller 6 hos den ene og 8 hos den anden?
»På en fælles konto kan sættes flere beløb ind. Efter de nuværende lovregler tilfalder børne- og unge-ydelsen fra det offentlige moren – eller bopælsforælderen – i tilfælde af skilsmisse.
Derudover er der børnebidraget, samt eventuelt børnetilskud til den enlige, ekstra børnetilskud til den enlige med flere børn og eventuelt særligt børnetilskud til den enlige på førtidspension.
Det vil kræve god koordinering fra forældrenes side at sørge for, at alle beløb overføres til den fælles konto, da det under de nuværende regler ikke vil ske automatisk fra Udbetaling Danmarks side.
I et nogenlunde velfungerende samarbejde efter en skilsmisse skal man også tænke på, at verden kan se helt anderledes ud nogle år efter, hvor der måske er kommet nye partnere ind i billedet. Dette kan også få indflydelse på mulig tildeling af børnetilskud som enlig.
En faldgrube er også, at forældrene skal være enige om, hvem der kan trække fra kontoen, og der skal opstilles ’spilleregler’ for, hvornår og til hvilke formål der må trækkes på kontoen.
Problemerne kan opstå, hvis f.eks. den ene forælder ikke er enig i, at der igen skal købes nye sko, ’investeres’ i nyt legetøj, eller måske om fødselsdagsgaver til barnet også skal trækkes fra kontoen –for ikke at nævne ferierejser m.m.
Sat på spidsen kan man sige, at en fælles konto vel sagtens fungerer bedst, hvor de skilte forældre lever et slags ægteskabslignende forhold – altså uden at dele adresse eller seng – hvor der er enighed om alle små detaljer, eller hvor der i hvert fald er enighed om, at den ene part står for hele den del«.
Hvad skal man være opmærksom på ved sådan en fælles konto?
»Det er vigtigt at være opmærksom på, i hvis navn kontoen står, fuldmagtsforhold og skatteforholdene. Således skal man være opmærksom på, at børnebidrag – generelt og ikke kun ved fælles konto – er en indtægt hos barnet og derfor har betydning for fradrag på barnets frikort.
Det er også vigtigt at tænke på, at kontoen ikke bør stå i den ene forældres navn, da kontoen i tilfælde af indgåelse af nyt ægteskab med ny partner ville være omfattet af formuefællesskab.
Skrækscenariet er, at kontoen står i en af forældrenes navne, hvorved den kan udsættes for kreditorforfølgning, så der i fogedretten kan gøres udlæg i indeståendet på kontoen. Dette er også et problem i tilfælde af personlig konkurs.
Det er vigtigt, at en eventuel kommende lovgivning, hvor fælles konto måtte indgå, ville skulle tage højde for den slags risikofaktorer ved at lade kontoen oprette i barnets navn. Dette ville dog indebære nytænkning i forhold til det faktum, at kun børnebidraget nu til dags officielt tilgår barnet, mens de andre ydelser tilgår bopælsforælderen«.
Hvornår anbefaler du, at man holder sig til de lovbestemte regler – altså at der ydes børnebidrag, og at bopælsforælderen får eventuelle tilskud fra det offentlige samt står for de fleste større udgifter?
»Det vil være anbefalelsesværdigt kun at anvende en fælles konto, hvis der er stor enighed om selv de mindste detaljer, og når man som forældre har et godt samarbejde, hvor begge engagerer sig i børnenes underhold/forsørgelse«.
Kan der være situationer, hvor en bopælsforælder helt undlader at søge børnebidrag – og hvorfor?
»Mange skilsmisseforældre ved godt, at hele børnebidragssystemet under de nuværende regler kan virke konfliktoptrappende og kan udstille den ene forælder som andenrangsforælder.
Når f.eks. velhavende forældre pålægges at betale børnebidrag forhøjet med 3-400 procent, kan det virke usandsynligt, at barnet reelt har behov for alle de penge, især hvis modtagerforælderen selv har en fornuftig økonomi.
Det kan derfor virke som en rød klud på bidragsbetaleren, når bopælsforælderen holder fast i kravet om de forhøjede bidrag.
Min erfaring er, at mange af vores klienter er opmærksomme på netop det forhold, at økonomien kan være konfliktoptrappende og derfor afstår fra at søge om børnebidrag«.
http://politiken.dk/…/Sådan-klarer-du-bedst-økonomien-efter…
Forbrug og liv 22. okt. 2017 kl. 10.35
Helene Navne
Journalist