Skilsmisseadvokat

Til dem, der ikke fik læst Politiken lørdag den 22. oktober 2017.

Skilsmisseadvokat: Sådan klarer du bedst økonomien efter skilsmissen

Folketinget forhandler i øjeblikket nye regler for skilsmisser. Flere har kaldt de økonomiske regler om offentlig støtte og bidrag for forældede. Men det kræver ekstremt gode samarbejdsevner for eksempel at have en fælles børnekonto, og derfor er der god grund til at have regler at falde tilbage på, mener skilsmisserådgiver.

Gunnar Liberoth er advokatfuldmægtig hos Per Bruhn & Partner Advokater. Han søsatte for 6 år siden konceptet Skilsmisserådgivning i ‘børnehøjde’, hvor grundprincippet er, at der altid skal tages udgangspunkt i barnets behov.

Hvad er de typiske økonomiske scenarier i forbindelse med økonomi og delebørn?

»Når samarbejdsviljen er til stede, er alting enkelt. Der findes bopælsforældre – som regel mødre – der giver helt afkald på børnebidrag og blot deles med faren om de større udgifter. Dette er også den mest gængse måde i ordninger, 7/7 eller 6/8, hvor der normalt ikke vil blive tilkendt børnebidrag, da begge forældre på papiret opretholder deres forsørgelsespligt.

Så er der forældrene, der har indgået aftale om at splitte børnenes bopæle op, så de derved kan udnytte skattefordelene ved krydsende børnebidrag, idet den betalende forælder får fradrag for betalingerne i sin årsindkomst. Det er her også muligt at betale kunstigt forhøjet bidrag.

De fleste af de forældre, der henvender sig til en advokat som os, er imidlertid i den situation, at de ikke umiddelbart tænker i økonomiske fordele ved samarbejde.

Selv om vi qua vores koncept om Skilsmisserådgivning i ‘børnehøjde’ hovedsageligt tiltrækker klienter, der – i hvert fald for den ene parts vedkommende – tænker i samarbejdstanker, er der jo en grund til, at de vælger at henvende sig til en advokat.

Det hører også til de økonomiske scenarier, at en del skilsmisseforældre spekulerer i det økonomiske – kun for egen vindings skyld.

Og hvor uhensigtsmæssigt det end kan være – set ud fra barnets perspektiv – findes der desværre rådgivere og advokater, som uden hensyn til, hvad der er bedst for barnet, anbefaler forældre at holde fast i bopælsretten for bl.a. derved at bibeholde muligheden for på et senere tidspunkt at søge om ændring af samvær og dermed genoplive børnebidragsbetalingen, der måske i første omgang var aftalt ikke at lade træde i kraft. Dette er desværre stærkt konfliktoptrappende«.

Hvilke overvejelser skal man gøre sig, hvis man ønsker at en fælles børnekonto i forbindelse med en deleordning, der hedder 7 dage hos hver forælder eller 6 hos den ene og 8 hos den anden?

»På en fælles konto kan sættes flere beløb ind. Efter de nuværende lovregler tilfalder børne- og unge-ydelsen fra det offentlige moren – eller bopælsforælderen – i tilfælde af skilsmisse.

Derudover er der børnebidraget, samt eventuelt børnetilskud til den enlige, ekstra børnetilskud til den enlige med flere børn og eventuelt særligt børnetilskud til den enlige på førtidspension.
Det vil kræve god koordinering fra forældrenes side at sørge for, at alle beløb overføres til den fælles konto, da det under de nuværende regler ikke vil ske automatisk fra Udbetaling Danmarks side.

I et nogenlunde velfungerende samarbejde efter en skilsmisse skal man også tænke på, at verden kan se helt anderledes ud nogle år efter, hvor der måske er kommet nye partnere ind i billedet. Dette kan også få indflydelse på mulig tildeling af børnetilskud som enlig.

En faldgrube er også, at forældrene skal være enige om, hvem der kan trække fra kontoen, og der skal opstilles ’spilleregler’ for, hvornår og til hvilke formål der må trækkes på kontoen.

Problemerne kan opstå, hvis f.eks. den ene forælder ikke er enig i, at der igen skal købes nye sko, ’investeres’ i nyt legetøj, eller måske om fødselsdagsgaver til barnet også skal trækkes fra kontoen –for ikke at nævne ferierejser m.m.

Sat på spidsen kan man sige, at en fælles konto vel sagtens fungerer bedst, hvor de skilte forældre lever et slags ægteskabslignende forhold – altså uden at dele adresse eller seng – hvor der er enighed om alle små detaljer, eller hvor der i hvert fald er enighed om, at den ene part står for hele den del«.

Hvad skal man være opmærksom på ved sådan en fælles konto?

»Det er vigtigt at være opmærksom på, i hvis navn kontoen står, fuldmagtsforhold og skatteforholdene. Således skal man være opmærksom på, at børnebidrag – generelt og ikke kun ved fælles konto – er en indtægt hos barnet og derfor har betydning for fradrag på barnets frikort.

Det er også vigtigt at tænke på, at kontoen ikke bør stå i den ene forældres navn, da kontoen i tilfælde af indgåelse af nyt ægteskab med ny partner ville være omfattet af formuefællesskab.

Skrækscenariet er, at kontoen står i en af forældrenes navne, hvorved den kan udsættes for kreditorforfølgning, så der i fogedretten kan gøres udlæg i indeståendet på kontoen. Dette er også et problem i tilfælde af personlig konkurs.

Det er vigtigt, at en eventuel kommende lovgivning, hvor fælles konto måtte indgå, ville skulle tage højde for den slags risikofaktorer ved at lade kontoen oprette i barnets navn. Dette ville dog indebære nytænkning i forhold til det faktum, at kun børnebidraget nu til dags officielt tilgår barnet, mens de andre ydelser tilgår bopælsforælderen«.

Hvornår anbefaler du, at man holder sig til de lovbestemte regler – altså at der ydes børnebidrag, og at bopælsforælderen får eventuelle tilskud fra det offentlige samt står for de fleste større udgifter?

»Det vil være anbefalelsesværdigt kun at anvende en fælles konto, hvis der er stor enighed om selv de mindste detaljer, og når man som forældre har et godt samarbejde, hvor begge engagerer sig i børnenes underhold/forsørgelse«.

Kan der være situationer, hvor en bopælsforælder helt undlader at søge børnebidrag – og hvorfor?

»Mange skilsmisseforældre ved godt, at hele børnebidragssystemet under de nuværende regler kan virke konfliktoptrappende og kan udstille den ene forælder som andenrangsforælder.

Når f.eks. velhavende forældre pålægges at betale børnebidrag forhøjet med 3-400 procent, kan det virke usandsynligt, at barnet reelt har behov for alle de penge, især hvis modtagerforælderen selv har en fornuftig økonomi.

Det kan derfor virke som en rød klud på bidragsbetaleren, når bopælsforælderen holder fast i kravet om de forhøjede bidrag.

Min erfaring er, at mange af vores klienter er opmærksomme på netop det forhold, at økonomien kan være konfliktoptrappende og derfor afstår fra at søge om børnebidrag«.

http://politiken.dk/…/Sådan-klarer-du-bedst-økonomien-efter…

Forbrug og liv 22. okt. 2017 kl. 10.35
Helene Navne
Journalist