Grundlæggende særejeformer; skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje

Ved særejereformens indførelse i 1990 var det forventningen, at skilsmissesæreje ville få stor udbredelse. Dette viste sig imidlertid ikke at være tilfældet. Ikke desto mindre eksisterer muligheden stadig, og særejeformen blev også bibeholdt, da den nye ægtefællelov trådte i kraft 1. januar 2018.

Det er muligt for kun den ene ægtefælle at få skilsmissesæreje, mens den anden ægtefælle har en anden formuetype, ligesom skilsmissesæreje kan begrænses til at angå nærmere bestemte specificerede genstande.

Ved skilsmisse/separation behandles skilsmissesæreje som særeje, men er omfattet af formuedeling ved død. Begrebet fælleseje forsvandt i øvrigt med indførelsen af den nye ægtefællelov, idet begrebet var misvisende, da der reelt slet ikke var tale om fælleseje, men derimod om en formue, der skulle deles (formuedeling) ved ophør af ægteskabet.

Skilsmissesæreje for begge ægtefæller medfører derudover de retsvirkninger, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo med førstafdødes skilsmissesæreje, og at længstlevendes formue bliver omfattet af formuedeling ved førstafdøde ægtefælles død.

Netop det, at længstlevendes formue bliver omfattet af formuedeling ved førstafdøde ægtefælles død har vist sig at være en lumsk fælde ved skilsmissesæreje. Skilsmissesæreje er en fornuftig særejeform ved skilsmisse/separation, men såfremt den “forkerte” ægtefælle dør først, giver særejeformen problemer. Hvis den formuehavende ægtefælle overlever sin gældsplagede ægtefælle, tilfalder halvdelen af formuen førstafdødes dødsbo, hvorved dennes kreditorer pludselig uventet tilgodeses.

Efter at en uopmærksom advokat i år 2000 blev dømt til at betale erstatning for at have overset denne skilsmissesærejefælde, har formentlig ingen erfarne advokater lavet ægtepagter om skilsmissesæreje.

Læs mere om Fuldstændigt særeje

Læs mere om Kombinationssæreje

Retur til siden Ægtepagt

Ny ægtefællelov

Den 1. januar 2018 trådte en ny lov i kraft om ægtefællers økonomiske forhold; ægtefælleloven.

Formålet med den nye lov er at samle og tilpasse de tidligere regler om ægtefællers økonomiske forhold, således at reglerne på området er mere tidssvarende. Herudover var det fra lovgivers side et ønske at tydeliggøre reglerne på området, hvorfor terminologien også er ændret.

Nogle af de væsentligste ændringer, som man skal være opmærksom på, er:

Delingsformue

Begrebet ”fælleseje” forsvinder, da ordet har været misvisende, idet et aktiv ikke nødvendigvis er ejet i fællesskab, men derimod skal deles ved ægteskabets ophør, altså ved separation, skilsmisse eller død. Således er begrebet ”delingsformue” i stedet indført. Dermed er det tydeliggjort, at ægtefællernes formue skal deles lige ved ægteskabets ophør, medmindre andet er aftalt i en ægtepagt. Ægtefællerne kan under ægteskabet nemlig fortsat råde over egen formue, og de hæfter ligeledes for egen gæld. Den nye lov ændrer ikke ved dette, da det altid har været sådan.

Gaver

Tidligere var det nødvendigt med ægtepagt ved gaver mellem ægtefæller. Dette er ikke længere påkrævet. I stedet er konkursloven blevet modificeret, så det bliver vanskeligere at benytte sig af den såkaldte ’konefinte’, hvor en skyldner forsøger at bringe sin formue i ly for sine kreditorer.

Offentlighed

Hidtil har det været muligt at tilgå ægtepagter via www.tinglysning.dk. Ægtepagter vil fremover ikke længere være offentligt tilgængelige.

Nye særejeformer

Med ægtefælleloven er det blevet muligt at aftale nye særejeformer. Nu bliver det fx muligt at aftale sumsæreje eller sumdeling, således at et bestemt beløb af formuen skal være særeje, eller et bestemt beløb af formuen skal være delingsformue. Herudover bliver det muligt at aftale, at gæld skal være særeje, således at en gæld i forbindelse med en skilsmisse ikke skal fradrages i delingsformuen.  Derudover er det blevet muligt at aftale såkaldt erhvervelsessæreje, hvor en del af en ægtefælles formue er særeje, afhængigt af hvordan eller hvornår ægtefællen har erhvervet den pågældende formue. Det er fx muligt at aftale, at alt hvad ægtefællerne ejede ved ægteskabets indgåelse, skal være særeje, eller man kan aftale, at alt, hvad der erhverves ved arv og gave, skal være særeje, herunder at arv fra en bestemt arvelader skal være særeje, mens anden arv er delingsformue.

Retur til siden Ægtepagt

Priser og proces for ægtepagter

Afholdelse af møde med rådgivning om ægtepagt: 2.750 kr. inkl. moms
Udarbejdelse af enkel ægtepagt samt afholdelse af møde: 4.000 kr. inkl. moms*

* Med ‘enkel’ menes uden komplicerede forhold, herunder mange forskellige særejeformer, skattemæssige forhold m.v.

En ægtepagt skal tinglyses i personbogen for at være gyldig. Vores faste pris på udarbejdelse af ægtepagt er inklusiv tinglysning af ægtepagten i personbogen. Dog skal der udover vores pris betales tinglysningsafgift på 1.850 kr. Du kan læse mere om afgifter hos Tinglysningsretten.

Testamente

Udover at en ægtepagt typisk ændrer formuefordelingen mellem ægtefællerne, kan arveretlige betragtninger også indgå som motiv til udarbejdelse af ægtepagt. Et samtidig med ægtepagten oprettet testamente kan således supplere det, som man har ønsket med ægtepagten.

Læs mere under testamente.